Dansk Udspring Wiki
Advertisement
Pulsair_SoftWater_System_for_Diving_Pools

Pulsair SoftWater System for Diving Pools

Reklamefilm for et bobleanlæg

Et bobleanlæg benyttes ved træning af nye spring, når udspringeren er kommet udover et grundlæggende niveau.

Bobleanlægget fungerer ved at frigive en mængde trykluft fra bassinets bund, der danner en stor luftboble på vandets overfalde. Luftboblen skal bryde overfladen på det tidspunkt, hvor udspringeren laver sit nedslag. Boblerne vil på denne måde afhjælpe et eventuelt 'klask', som udspringren kan få fra vandoverfladen, hvis nedslaget ikke er perfekt.

Et bobleanlægs konstruktion kan laves på flere måder, enten er anlægget permanent nedlagt i bassinets bund eller det placeres i bassinet ved behov.

Træning i bobler[]

Når boblerne udløses, vil det tage nogle sekunder, før de når overfladen og baseret på kompressoranlæggets størrelse, kan boblerne typisk vare imellem 1 og 3-4 sekunder.

Da boblerne skal sikre selve nedslaget for udspringeren, så skal springet og boblerne nøje koordineres imellem træneren og udspringeren.

Typisk laver træneren en nedtælling til springet og udspringeren udfører springet, når træneren når til "Go!". Det er så trænerens ansvar at udløse boblerne på det rigtige tidspunkt i forhold til afsættet.

Danske bobleanlæg[]

Nogle bobleanlæg tilhører svømmeanlægget og andre en tilhørende klub, hvilket er relevant, hvis man ønsker at benytte anlægget.

I nedenstående skema er angivet kendte danske anlæg og tilhørsforhold.

Svømmehal Type Tilhørsforhold
Lyngby Svømmehal Semipermanent Lyngby Udsprings Klub af 2002
Farum Svømmehal Semipermanent Farum Familie Svøm
Svømmehallen ved Syddansk Universitet Permanent Svømmehallen
Lyseng Svømmebad Mobilt AGF Udspring

Eksterne henvisninger[]

Advertisement